Albertslund  Tlf:  92449319
FIT&SUND FYSIOTERAPI ALBERTSLUND
  • HJEM
  • OM OS
    • Hvem Vi Hjælper
    • Ofte Stillede Spørgsmål
    • Ansatte
  • FYSIOTERAPI
    • Rygsmerter
    • Knæsmerter
    • Skulder- & Nakkesmerter
    • Sportsskader
  • Blog
  • Kontakt
    • Kontakt Information
    • Spørg Om Pris & Ledige Tider
    • Anmod Om Gratis Screening
    • Snak Med En Fysioterapeut
  • VI ANSÆTTER!
    • Fysio/Osteo stud.
    • Admin
    • Salg
  • Workshops
  • HJEM
  • OM OS
    • Hvem Vi Hjælper
    • Ofte Stillede Spørgsmål
    • Ansatte
  • FYSIOTERAPI
    • Rygsmerter
    • Knæsmerter
    • Skulder- & Nakkesmerter
    • Sportsskader
  • Blog
  • Kontakt
    • Kontakt Information
    • Spørg Om Pris & Ledige Tider
    • Anmod Om Gratis Screening
    • Snak Med En Fysioterapeut
  • VI ANSÆTTER!
    • Fysio/Osteo stud.
    • Admin
    • Salg
  • Workshops

Hvorfor får du nakkesmerter, når du sidder ved computeren?     – Og hvad du kan gøre ved det

3/25/2022

0 Comments

 
Lad os lege en sjov lille quiz – som kan gøre dig klogere på, om du er i risiko for at få nakkesmerter eller udvikle discusprolaps, når du sidder foran computeren.

Hvis du kan svare ”ja” til flere af spørgsmålene nedenfor, så kunne det her blogindlæg være meget interessant for dig – Læs endelig videre og find ud af, om du er i risiko…

Når du arbejder foran computer, har du så en tilbøjelighed til at blive siddende i lang tid, fordi du bliver opslugt af dit arbejde? Og tager du ikke en pause minimum en gang i timen?

Sidder du ved en kontorplads, der ikke er indstillet til dig, og har du ofte fornemmelsen af, at du synker sammen i ryggen, og kan føle dig meget øm og spændt i nakken eller skuldrene efter en lang arbejdsdag?
Har du en arbejdsdag, hvor du er stresset, har mange bolde i luften og er så brugt om aftenen, at du bare kaster dig i sofaen?

Sover du dårligt eller får du afbrudt din nattesøvn, fordi du har smerter i nakken eller der kommer udstrålende smerter i skulderen og har du svært ved at sove på siden fordi smerterne i nakken og skulderen bliver værre?
Der er en stor sandsynlighed for, at du kan svare ”ja” til mindst et af de her spørgsmål.

Jeg kan tage fejl, det kan godt være, at dine smerter ikke er blevet så slemme endnu. Eller du måske sover godt om natten og ikke har problemer med nakkesmerterne, når du sover eller er i hvile.
Men grunden til at jeg bringer de her spørgsmål på banen er, fordi jeg gennem mange år som specialist indenfor nakke- og skuldersmerter har set rigtig mange klienter komme ind på klinikken og spørge om præcis løsningen på de her ting.

Det er derfor ikke nogen overraskelse for mig som fysioterapeut, at en af de mest almindelige problematikker er nakkesmerter og skuldersmerter.
Ofte kommer smerterne snigende over længere tid – først lægger vi ikke mærke til dem, men pludselig kan en forkert bevægelse eller situation udløse det, der har bygger sig op over længere tid i det skjulte.

Heldigvis har vi samlet nogle af vores bedste råd og øvelser til dig, som du kan lave enten foran computeren eller derhjemme for at lindre nakkesmerterne og reducere risikoen for en diskusprolaps, nerveafklemning i nakken eller at du udvikler slidgigt i nakken.

1. Kontorstolestræk-øvelsen

Har du ofte en tendens til at synke sammen, når du sidder foran computeren, og sidder du foran computeren mange timer om dagen uden at holde pause?

Så er kontorstolestræk-øvelsen rigtig god for dig!
Når du sidder meget foran computeren, kan du falde sammen i brystkassen, og det kan afklemme lidt af den blodgennemstrømning, der er omkring nakken og skuldrene. Samtidig kan det også gøre det svært for vejrtrækning at fungere ordenligt.

Derfor kommer der ikke den ilt, næringsstoffer og sukker ud til musklerne og leddene, hvilket i sidste ende kan betyde, at der kommer betændelse i leddene, diskusprolaps i nakken og musklerne bliver ømme.

Den her øvelse er perfekt til at skabe bevægelighed i den øverste del af ryggen – brystkassen. Det giver også et rigtig godt stræk omkring skuldrene, og er rigtig godt, hvis du oplever stivhed i skuldrene, når du skal tage armene over hovedet og gerne vil have bedre blodcirkulation omkring nakken og skuldrene.

2. ​”Hænderne op”-øvelsen

Har du tit smerter i den øvre del af skulderen – lige der hvor det bliver til nakken, og kan du får smerter mellem skulderbladene. Så kan den her øvelse hjælpe dig med at styrke området omkring bagskulderen og mellem skulderbladene.

Når du laver denne her øvelser får du en bedre holdning. Du bliver stærkere omkring skulderbladene og den hjælper på bevægeligheden omkring nakken, skuldrene og brystkassen.

3. ​Styrkelse-af-kontor-nakke-øvelsen

Når vi behandler klienter på klinikken her hos Fit&Sund Fysioterapi Albertslund, så er der ofte en ting, som mange af dem med nakkesmerter har til fælles.

De mangler styrke omkring nakken. Det skyldes at nakken ikke er et område, vi tænker på at få trænet i hverdagen. Men det er et område som skal trænes lige som andre områder for at fungere optimalt.
​
Når du laver styrketræning af nakken, forbedrer du kroppen og nakkens evne til at være i en stillesiddende position i længere tid. Og du øger samtidig sundheden af musklerne og leddene, så du i sidste ende kan reducere risikoen for slidgigt i nakken, diskusprolaps i nakken og afklemningsyndrom/impingement i skulderen.

​Nu har vi været igennem de 3 nemmeste øvelser, som du kan lave stort set hvor du er henne, og hvor du arbejder.

Hvis du gerne vil have flere råd og simple tips til at reducere smerter i nakken, skuldrene – så du kan være aktiv, få en ordentlig nattesøvn og ikke skal slås med hovedpine.

Så kan du hente vores rapport her
Hvis dine smerter i nakken eller skuldrene er blevet så slemme, at du bare gerne vil have noget hjælp her og nu – Så vil vi opfordre dig til at anmode om en gratis screening af dit problem. Det er helt uforpligtende, og kan være rigtig godt for dig, hvis du gerne vil lære os bedre at kende, finde ud af hvad der kan gøre for dig, og hvordan det kan foregå.

ANMOD OM EN GRATIS SCREENING HER


Læs flere af vores skulder/nakke indlæg her:
Sådan løsner du din nakke- og skuldre hvis det strammer når du bevæger dem:
sadan-lsner-du-din-nakke-og-dine-skuldre-hvis-det-strammer-nar-du-bevaeger-dem.html
De mest almindelige skulderproblemer og hvordan du forebygger dem:
de-mest-almindelige-skulderproblemer-og-hvordan-du-forebygger-dem.html

Guide - 5 simple råd til at reducere nakkesmerter og hovedpine:
guide-5-simple-rad-til-at-reducere-nakkesmerter-og-hovedpine.html


0 Comments

Guide – 5 simple råd til at reducere nakkesmerter og hovedpine

3/10/2022

0 Comments

 
Picture
Har du et job, hvor du sidder meget foran en computer hver dag eller oplever du kontinuerlige og kroniske nakkesmerter og stivhed, der kan give dig en daglig og irriterende hovedpine?

Så er det her blogindlæg for dig.

I det her blogindlæg har vi samlet nogle af de mest simple råd, som du kan gøre brug af allerede i dag
​

​Nogle af rådene har du måske hørt før og andre kan være helt nye – Men fælles for dem alle er, at hvis du følger dem har du en markant større sandsynlighed for at reducere dine nakkesmerter og hovedpine.
 
Rådene er udarbejdet i samarbejdet med vores dygtige specialister i nakkesmerter og behandling af hovedpine, og er svarene på de spørgsmål vi får hos Fit&Sund Fysioterapi hver eneste dag fra vores mange klienter med samme problemer.
 
Stillesiddende arbejde kan være en stor udfordring og belastning for kroppen. Det er ikke så meget den egentlige stilling, der er det store problem, som mange måske tror – Men hvad er det så?

Faktisk skyldes mange af de nakkesmerter og hovedpiner vi oplever ikke den stillesiddende adfærd i sig selv men snarere manglende bevægelse og motion af nakken og skuldrene. Stillesiddende arbejde kan være en stor belastning for vores krop, og her er det vigtigt, at vi bruger vores muskulatur i området, så vores nakke bedre kan tolerere den øget belastning.

Nakkesmerter og hovedpine er et symptom

​Nakken er samlingspunkt for mange steder i kroppen. Den har både en relation til vores hovedbevægelser, bevægelser og problemer fra lænden, og som noget ukendt (for de fleste) spiller den også en rolle i vores fordøjelsessystem/hjerte/lunger.
 
Det betyder, at har du problemer i nogle af de områder, der sidder ovenfor eller nedenfor nakken, så kan det giver smerter i nakken. Der kan med andre ord være rigtig mange hovedårsager til, at du udvikler spændinger i nakken, nakkesmerter med udstråling til armen eller hovedpine.
Derfor er det vigtigt ikke kun at kigge på selve symptomet, man mærker, men også undersøge hovedårsagen til problemet.
 
Når vi kender hovedårsagen til problemet, vil du også få en bedre behandling og et hurtigere resultat. For at hjælpe dig med at finde frem til hovedårsagen har vi samlet de mest almindelige grunde til, at du får ondt, og hvad du kan gøre for at undgå smerterne eller reducere dem, hvis du oplever dem nu.

Råd 1: Hvorfor har du ondt? – Find hovedårsagen

​For at finde den bedste hjælp og behandling kræver det, at vi ved, hvorfor du har ondt. Du kan selv være med til at spore dig ind på, hvorfor du har ondt.
Rigtig mange mennesker med nakkesmerter har fået at vide fra deres læge (og måske via en skanning), at de har en discusprolaps. Hvis du har en discusprolaps i nakken vil du typisk opleve følgende:
 
1) Udstråling til armen eller begge arme
2) Manglende evne til at gribe om noget eller nedsat styrke i armen
3) Stikken/prikken/summen i armen og fingrene
4) Følelsesløshed helt eller delvis på hånd/underarm

 
Nakkesmerterne kan også være væk i hvile og kun komme sidste på dagen eller føles som en stivhed i nakken om morgenen – hvis du oplever dette, kan det skyldes manglende træning og styrke af nakkens muskulatur. Hvis vi ikke træner og bevæger vores nakke, som den er designet til, har kroppen en tendens til at ”stivne” og låse i leddene omkring nakken. Dette gør kroppen for at spare på bevægelsen og energien det kræver, da det kræver mange ressourcer af kroppen af opretholde vores bevægelighed og styrke. Det hedder med andre ord ”use it or loose it”-princippet. Jo mindre vi bruger og træner vores nakken, jo slappere og ubevægelig bliver den. Det kan selvfølgelig også gå den anden vej og blive bedre.
 
Den sidste og hidtil ukendte årsag til nakkesmerter kan også komme fra organsystemet. Organsystemet tænker du nok – Hvordan i alverden kan det have en betydning for mine nakkesmerter?
 
Organsystemet består blandt andet af vores hjerte, lunger og fordøjelsessystem. Disse organer hænger på en ”knage”, der er fæstnet i området omkring nakken på indersiden af nakkehvirvlerne.
Dette sørger for at organerne sidder godt beskyttet bag brystkassen og ikke ligger samlet i en stor bunke nede i bækkenet. Hvis organsystemet bliver udsat på overbelastning ved fx rygning, for lidt motion, dårlig kost, stress eller operationer i maven mm., kan det betyde af de strukturer, der hænger på ”knagen” trækker i nakken, og det kan betyde af vi udvikler nakkesmerter og hovedpine på længere sigt.

Råd 2: Hav den ”rigtige” holdning

Man har i mange år troet, at holdningen var meget afgørende for udvikling af nakkesmerter og hovedpine. Dette er i mellemtiden blevet modbevist utallige gange, og man har derfor været nødt til at omformulere fokus.
Konklusionen ift. siddestillinger er, at det kan være en rigtig god ide at skifte stilling et par gange i timen, og samtidig sørge for at tage en pause, hvor du kommer op fra din siddende stilling og laver lidt skulderrulninger, lette udstrækningsøvelser eller henter en kop kaffe.
 
Så den bedste stilling, når det kommer til siddestilling og holdning, er den næste stilling!
​

Råd 3: Stillesiddende arbejde kontra aktivitet og bevægelse
​

Træning og bevægelse er rigtig godt! Kroppen bliver stærkere og sundere, hvis du sørger for at bevæge dig. Når vi belaster kroppen gennem styrketræning og daglig motion bliver den stærkere. Det betyder i det daglige at den relative belastning bliver mindre, og du kan derfor holde til at sidde foran computeren eller udføre daglige opgaver i længere tid ad gangen.
 
Derfor – sørg for at træn musklerne i nakken og omkring skulderne 2-3 gange om ugen og dyrk motion med moderat puls 2-3 gange om ugen.
​

Råd 4: Passer din hovedpude?
​

​Hos Fit&Sund Fysioterapi har vi specialiseret os i mennesker med nakkesmerter i alderen 40+. Det der er fælles for mange mennesker i den aldersgruppe er, at vi ofte bliver stivere i nakken med alderen. En af de ting, der kan hjælpe på nattelige smerter eller reducere oplevelsen af spændinger eller stivhed, når du vågner om morgenen er en god pude, der passer til dig.
Som tommelfingerregel skal du vælge en mere fast og tyndere pude jo dårligere bevægelighed, du har i nakken. På den måde udsætter man ikke nakken for unødvendigt stræk og stress omkring leddene og bringer dem i en yderstilling, som hvis man havde en høj eller meget blød pude.

Råd 5: Gør-Det-Selv-Behandling
​

​Nogle mennesker med nakkesmerter, spændinger eller hovedpine har god gavn af massage, og det kan du gøre derhjemme. Det eneste du skal bruge, er en bold som er fast (tennisbold, Lacrosse bold) og en væg/gulv. Placer bolden på den ømme muskel og pres lidt mod bolden. Masser derefter området i 2-3 minutter – nemt, hurtigt og kan have en god effekt.
 
 
Det var vores guide med 5 simple råd til at reducere nakkesmerter og hovedpine. Så hvis du er i alderen 40+ og oplever daglige, irriterende og frustrerende nakkesmerter og hovedpine, der generer din nattesøvn og gør, at du skal tage smertestillende piller for at falde i søvn eller få dagen til at hænge sammen, så vil du med stor sandsynlighed opleve en gavnlig effekt, hvis du følger rådene.
 
Hvis du derimod har prøvet at se tiden an, har fulgt lignende råd eller måske har været behandlet af en fysioterapeut, kiropraktor eller massør tidligere – og ikke har fået et resultat endnu – så har du mulighed for at anmode om vores gratis screening.
 
Til vores gratis screening har du mulighed for at få undersøgt dit problem af vores specialister, der er vant til at arbejde med de her problemer på daglig basis og allerede har hjulpet hundredvis af mennesker. Du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål og bekymringer, og få hjælp til at træffe den bedste mulige beslutning om at få behandling hos os.
 
Hvis det lyder som noget for dig – så vil vi gerne invitere dig til at anmode om en gratis screening ved at klikke på linket nedenfor:

KLIK HER FOR AT ANMODE OM GRATIS SCREENING
​

0 Comments

De mest almindelige skulderproblemer og hvordan du forebygger dem

3/4/2022

0 Comments

 
Hvis du har haft problemer med skulderen i flere uger (ellers måske måneder), og du håber, at det bare bliver bedre med tiden eller på magisk vis heler af sig selv, eller du har fået nok af smertestillende piller, der ikke hjælper.
 
Måske oplever du problemer, når du skal sætte noget op på de øverste hylder, sove om natten eller løfte på dine børn/børnebørn eller træne
 
Så er den her blog til dig!

​Vi har samlet nogle gode råd til dig fra vores eksperter og har lavet nogle praktiske øvelser, som du kan gå i gang med allerede nu. Yderligere har vi kigget på nogle naturlige måder du kan lindre dine smerter – Alt sammen til dig her i blogindlægget.

Det mest almindelige skulderproblem – Rotatorcuff skade

​Hvis du har et skulderproblem og du tror, at det kan være relateret til en rotatorcuffskade, så er der nogle ting, du kan holde øje med for at få det bekræftet. De mest almindelige symptomer og situationer, hvor du vil opleve smerter, er typisk når du løfter armen over skulderhøjde, når du skal sætte noget på de øverste hylder eller løfte en kasse på plads.
 
Det kan også være et problem, hvis du skal række armen om bag på ryggen. Det gør vi typisk, når vi skal tage jakke på eller når vi skal gribe efter sikkerhedsselen i bilen.
 
Du kan også opleve ubehag i skulderen, når du skal skænke en kop kaffe eller når du skal have armene ud fra kroppen, tager tøj på mm.
 
Andre symptomer kan også komme sidst på dagen, når du har brugt armen meget, og du har svært ved at bevæge den, skulderen føles svag eller der kommer øget smerte, når du ligger på den i sengen eller sofaen.

 
Disse positioner for skulderen vil ofte være smertefulde, fordi det opstår væske/betændelse i leddet, og der kan derfor opstå smerte fordi senerne/musklerne i skulderen bliver klemt. Det gør ofte ondt og kan give yderligere skader eller revner i sene og muskulatur på den skulder, der gør ondt.

Øvelser til at undgå de mest almindelige skulderproblemer

Hvis du lider af skuldersmerter kan det altid være en god ide at øge styrken og stabiliteten af skulderen.
 
Se videoen øverst hvor vi gennemgår nogle simple øvelser, du kan lave hjemme. Der vil være lidt forskelligt fokus, der arbejder med de forskellige bevægelser og vigtigste ting i forhold til forebyggelse eller genoptræning af en skade i rotatorcuffen.

Flere naturlige måder at stoppe skuldersmerte

Hos Fit&Sund Fysioterapi har vi flere forskellige måder, hvorpå du kan lindre dine skuldersmerter på en naturlig måde. Det er nemt at få fat på og det er helt GRATIS – Du kan hente det online eller komme forbi vores fysiske klinik, hvor du kan få det udleveret.

Gratis rapport til lindring af skulder- og nakkesmerte

Få din kopi af vores gratis rapport, der forklarer:
 
Hvordan du lindrer dine daglige, irriterende og irriterende nakke- og skuldersmerter naturligt – før det bliver værre.
 ​
Klik her for at Downloade din gratis rapport.
​

Konsultation til gratis screening

Hvis du har gået med irriterende skuldersmerter i flere uger eller endda måneder og det kun bliver værre – så går det formentlig ikke væk af sig selv med tiden.
 
Vi har arbejdet med hundredvis af mennesker med skuldersmerter, der ikke kan løfte på deres børnebørn, sove ordenligt om natten, gå i haven eller være aktive med sport.
 
Nu kan de mennesker bevæge sig bedre, har fået deres gamle liv tilbage og kan være aktive, som du gerne vil. Det kan de alt sammen gøre uden at tage smertestillende piller. Mange af dem startede med en gratis screening
 
I denne GRATIS screening kan du få hjælp fra en ekspert, og du kan få svar på mange af dine frustrationer og bekymringer – Alt sammen GRATIS, på 30 minutter.
 
For at finde ud af, hvordan du ENDELIG kan finde en løsning på dine skulderproblemer…
 
Arranger din gratis screening ved at ringe til os 92 44 93 19 eller ved at klikke på linket nedenfor:
 
Klik her for at booke din gratis screening
0 Comments

Sådan løsner du din nakke og dine skuldre, hvis det strammer, når du bevæger dem

2/23/2022

0 Comments

 
Picture
​Oplever du smerter, når du bevæger din nakke eller skuldre? Og leder du efter råd til hvordan du kan løsne en stiv nakke eller stramme skuldre?
 
Har den sidste periode været svær for dig? Du har måske ikke fået trænet, været aktiv og holdt dig i gang, som du plejer. Det blandet med en periode, hvor mange har arbejdet hjemmefra og ikke har siddet helt optimalt, kan for mange betyde, at man får en nakke, der føles meget stiv, stram og det kan gå ud over nattesøvnen.
 
Folk begynder så småt at komme i gang igen nu, og bliver gjort opmærksom på de problemer, som har ligget under overfladen. Vi har snakket med mange klienter på klinikken, der har oplevet nye former for smerter fra….
Det at arbejde hjemmefra uden et ordentligt bord og stol, der passer i højden.
 
Det at skulle træne på en ny måde derhjemme, som man ikke er vant til eller kommer til at gå for hurtigt i gang med træningen i fitnesscenteret efter længere tids pause.
 
Det at lave mere husligt arbejde, gå i haven eller lave mange gør-det-selv-projekter på huset, og det giver dem nogle helt nye udfordringer og smerter i skulderne.

​​
Nakke- og skuldersmerter kommer ofte af to årsagen – enten er det en akut skade, fx hvis man falder ned på armen, får en forstrækning i nakken ved et uheld eller overbelaster skulderen rigtig meget indenfor kort tid (male et loft mm.)
 
Men de hyppigste årsager til skulder- og nakkesmerter er ofte ukendte, fordi det kommer snigende uden varsel og langsomt over tid. Der er ofte ikke nogen forklaring på, hvorfor de pludselig vågner op en morgen med ondt i nakken eller skulderen. Smerterne i nakken og skuldrene kan ofte være meget irriterende, frustrerende og opleves dagligt, fordi det er et område, vi rigtig ofte bevæger i forbindelse med vores daglige aktiviteter. Vi snakker med mange klienter, der fortæller os, at det faktisk kan være så irriterende, at det går ud over deres livskvalitet.
 
Årsagen til nakke- og skuldersmerter er tit et resultat af flere ting på en gang, der hober sig op – Det kan være ting som at sove med en for høj pude, bruge hele dagen på at kigge på en computerskærm, ingen træning eller bevægelse af nakken/skuldrene, gøre rent i hjemmet eller gamle skader, der er ubehandlet og man aldrig rigtig er kommet til bunds i.
 
Rigtig mange af de her ting lyder måske ikke af meget, men hvis man lægger dem sammen over en længere periode, bliver det en langt større belastning end man tidligere har været vant til, og det overstiger hvad nakken og skuldrene kan klare. Når det er tilfældet, så opstår problemerne rigtig ofte. De første tegn – inden det begynder at gøre ondt – er stivhed og ømhed i nakken og skuldrene ved bevægelse, og det kan føles som om det strammer, når man løfter armene over hovedet eller kigger meget til siderne.
Mange mennesker tror, at det bare skal have tid for at gå væk, eller det nok er fordi de er blevet ældre og derfor er blevet mere stive og stramme i området. Mange håber på, at de en dag vil vågne op, og at det på ”magisk vis” er væk, og som om det aldrig er sket. Men seks måneder senere har de stadig problemet, og det er ofte kun blevet værre og mere stædigt med tiden.
 
Kan du nikke genkendende til det? Hvis ja… Så er du ikke alene!
 
Du læser måske det her lige nu – og det måske nyt for dig, at du er begyndt at få ondt efter du har ændret i dine vaner, eller du har haft nakkesmerter og stramme skuldre i et godt stykke tid nu, og har endelig besluttet dig for at lede efter nogle råd, der kan hjælpe dig.
 
Herunder kan du finde nogle råd, der kan hjælpe dig med at dine nakke- og skuldersmerter.

3 måder hvorpå du (naturligt) kan afhjælpe irriterende, frustrerende og daglige nakke- og skuldersmerter – Så du kan få en bedre nattesøvn og slippe for slemme hovedpiner!
​

1) Lav bevægelse for at løsne op
Der findes ikke noget bedre til at løsne op i et område, der føles stift og stramt end at lave gode bevægelser/øvelser – Gerne så store som muligt for at få gang i så meget af området som muligt.
 
Hvis det er nakken, kan du kigge op/ned eller vippe øret ned mod skulderne. Start stille og roligt op med 20 gentagelser til hver side. Hvis du vil lave noget mere avanceret, kan du bruge hagen som en ”skovl”. Forestil dig, at du skal skovle/trække noget til dig med hagen, så før hovedet og hagen frem og træk den dernæst ind mod dig selv, så du laver en lille dobbelt hage. Udfør det 20 gange og gør det derefter den modsatte vej ved at skubbe med hagen.
 
Lav en test af din bevægelighed i nakken og læg mærke til, hvordan det føles. Bedre?
 ​
2) Sov med en blød pude
Det kan være svært at vænne sig til – Især hvis du er vant til at sove med to puder eller en meget høj pude. Men hvis du kan vænne dig til det over tid, vil det fjerne meget af det ekstra stræk og stress, der er på din nakke, og det vil løsne op.
 
Gentagende hovedpine, migræneanfald og konstant stramme skuldre (endda en dårlig holdning) kan være resultatet af 8 timers dårlig søvn i en uhensigtsmæssig position for dig. Skær ned til at bruge en pude, og gerne en blød pude, og du vil med stor sandsynlighed mærke en positiv forskel.

​3) Undgå at bruge for meget tid foran en skærm/strikketøj, en bog eller telefonen
 
Det at sidde foran en computerskærm, strikke, læse en bog eller sidde med telefonen er i sig selv ikke hverken farligt eller skadelig, men det handler ofte om mængden, du gør det. Alt for mange mennesker bruger for lang tid i den samme stilling, og det kan blive et problem på den lange bane. Musklerne i skulderen og nakken bliver udsat for unødvendigt stræk over for lang tid, og det kan gøre dem slappe. Et resultat af for slappe muskler kan faktisk gøre, at musklerne strammer endnu mere op, for at passe på din nakke/skuldre, og det er en ond cirkel. Jo slappere musklerne bliver, jo strammere bliver de også.
 
Så skær ned på din tid foran computeren, med strikketøjet eller telefonen. Lav nogle gode øvelser/store bevægelser for at bryde de stillesiddende perioder og træn din nakke og skuldre, så de bedre kan modstå den ekstra belastning.
 
De her 3 råd lyder måske ikke af meget, og det kan være at du kender til dem i forvejen. Men tro os, når vi siger, at du vil komme rigtig langt med dem HVIS du implementerer dem i din hverdag. Især hvis du er i dine 40’ere, 50’ere eller 60’ere. Mange små forbedringer over tid, kan betyde en stor forskel, og det vil resultere i en følelse af mindre stivhed, færre spændinger og gøre, at du kan leve et mere aktivt liv med overskud.
 
Over de næste par uger vil vi dele flere gode råd med dig, og hjælpe andre mennesker der lider af nakke- og skulderproblemer. Vi har lige sat fokus på knæsmerter i sidste måned, og gik du klip af det, kan du læse de tidligere opslag længere nede på siden.

Vi er her for at hjælpe dig…
​
Vi er specialister i alt indenfor nakke- og skuldersmerter, og vi vil meget gerne hjælpe dig med flere råd og vejledning, give dig sikkerhed og håb for fremtiden.
 
Hvis du har ondt, og godt kunne tænke dig at få noget mere hjælp, og blive undersøgt af en specialist, der er vant til at hjælpe mennesker som dig, og du gerne vil have svar på, hvad der er galt og hvad der kan gøres – så husk at vi er her for dig.
 
Vi kan tilbyde dig en gratis og uforpligtende screening af dit problem
 
Hvis du gerne vil have en af vores gratis screening (i begrænset antal) – Så klik her for at anmode om det eller ring til os på 92 44 93 19
​
0 Comments
    Picture

    Tim Madsen

    Hos Fit&Sund Fysioterapi Albertslund elsker vi at hjælpe personer i 40’erne, 50’erne, 60’erne og over, med at leve det aktive liv, de fortjener. 

    Kategorier

    All
    Knæsmerter
    Rygsmerter
    Skulder /Nakkesmerter


​KONTAKT INFO

Adresse:

Roskildevej 16A, 2620 Albertslund

Telefonnummer:

92449319

Email:


Albertslund@fitogsundfysio.dk

Åbningstider: 

Mandag: 7-19.00

Tirsdag:   7-19.00

Onsdag:  7-20.00

Torsdag:  7-19.00
​
Fredag:    7-17.00


MEDICINSK ANSVARSFRASKRIVELSE:
Al information på denne hjemmeside er udelukkende kun tænkt som instruktion og information. Redaktørerne er ikke ansvarlige for nogen former for ubehag eller skade, der skulle forekomme. Signifikant risiko for skade er muligt, hvis du ikke følger rettidig omhu og søger passende professionel råd og vejledning omkring din skade/dine smerter. Ingen garantier for specifikke resultater er udtrykkeligt fremsat eller underforstået på denne hjemmeside.  
 Produceret af Tim Madsen